SOMA logoSOMA Scandinavia


Det terapeutiske forløb


Hvordan foregår psykedelisk psykoterapi i praksis? Få svar på flere spørgsmål i FAQ nederst på siden.

Forløbet afhænger af terapeutens metoder, dine behov og valget af psykedelisk medicin.
Denne side beskriver grundelementerne i de fleste former for psykedelisk psykoterapi.

Stacks Image 3876
De fire aktiviteter I det terapeutiske forløb
Stacks Image 3874
KLIK I MENUEN HER
for at læse om de fire aktiviteter i psykedelisk psykoterapi
Individuel terapi sammenlignet med psykedeliske gruppeceremonier
Stacks Image 3861
På SOMA’s webside beskriver vi kun individuel psykoterapi med psykedelisk medicin. Den individuelle terapi er en anderledes oplevelse end at deltage i psykedelisk ceremonier.
I Danmark har disse ceremonier typisk en mere spirituel, meditativ målsætning end den individuelle terapi. I ceremonierne deltager 5-40 mennesker i det samme rum, som tager en høj dosis psykedelisk medicin samtidig. Nogen gange er der levende musik, shamanistisk healing eller guidede fællesaktiviteter. Alle i gruppen går gennem forskellige psykiske processer, og du vil blive psykisk påvirket af, hvad der sker for de andre deltagere.
I de psykedeliske ceremonier får du væsentligt mindre (som regel slet ingen) støtte til dit personlige terapeutiske arbejde. Den individuelle tilpasning er minimal. Langt de fleste får et positivt udbytte af ceremonierne. Men for nogle enkelte kan den psykedeliske oplevelse i gruppeceremonier efterlade dem i et sjælelig tomrum, som de ikke får personlig hjælp til at efterbearbejde. Hvis du opsøger den psykedeliske medicin for at bearbejde f.eks. depression, angst eller traumer, så er den individuelle terapi på nuværende tidspunkt et mere trygt valg.
Arbejdet med at integrere (efterbearbejde) dine oplevelser og erkendelser er langt mindre målrettet og personligt ved en psykedelisk ceremoni. Efter de fleste ceremonier er det blot en kort, ritualiseret talerunde, hvor hver deltager i nogle minutter fortæller om sine oplevelser, før man går hver til sit. Hvis du overvejer at starte med at deltage i en gruppeceremoni, så tal med terapeuten ved den første kontakt om, hvad du vil opnå med din indre rejse.

FAQ om at deltage i psykedelisk psykoterapi


Klik på de spørgsmål, du vil have svar på
Hvem bør IKKE benytte psykedelisk psykoterapi?
Der er visse grupper mennesker for hvem man ikke anbefaler psykedelisk psykoterapi. Svaret på dette spørgsmål afhænger både af den anvendte psykedeliske medicin og af den psykoterapeutiske metode. Det er terapeuternes opgave at foretage denne vurdering ved det indledende møde med klienten. Det kan f.eks. dreje sig om:

  • Visse psykiatriske diagnoser. Her bør benyttes screeingsværktøjer. I tvivlstilfælde kan du blive bedt om at gå til en screening hos en psykiater inden den psykedeliske psykoterapi kan påbegyndes.
  • Sygdomme og almen sundhedstilstand. I visse tilfælde vil terapeuterne bede dig om at gå til din læge og få lavet bestemte undersøgelser og blodprøver.
  • Brug af medicin. Visse former for medicin er uforenelige med den psykedeliske medicin. Evt. nedtrapning fra f.eks. anti-depressiv medicin skal ske i samråd med lægen.
  • Misbrug og afhængighed bør i visse tilfælde behandles i forbindelse med den psykedeliske terapi.
Kan jeg deltage, selv om jeg aldrig tidligere har prøvet psykedelika af nogen art?
Ja, helt bestemt. Faktisk kan det i nogle tilfælde være en fordel, hvis du ikke tidligere har brugt psykedelika til sjov og ballade.
Er psykedelisk psykoterapi mest for yngre mennesker?
Nej! Nogle af klienterne har været over 90 år gamle. Om noget, så kunne det se ud til, at visse former for psykedelisk psykoterapi virker bedre på lidt mere modne mennesker. Psykedelisk psykoterapi er for de voksne - i alle aldre.
Kan jeg blive afhængig af stoffer ved at deltage?
Det er stærkt usandsynligt og har kun i ganske få tilfælde været rapporteret som et problem i de titusindvis af videnskabelige forsøg, kliniske afprøvninger og praktisk terapisessioner. De klassiske psykedeliske stoffer er ikke vanedannende.
Psykedelisk medicin har for øvrigt ofte været brugt til at behandle afhængighed af alkohol, stoffer og nikotin. Hvis du inden den psykedeliske terapi har et problem med misbrug, vil det ofte blive mindre eller måske helt forsvinde som resultat af den psykedeliske terapi.
Risikerer jeg at få det psykisk dårligt?
I princippet kan man naturligvis ikke 100% udelukke muligheden, ligesom man heller ikke kan garantere, at folk ikke bliver involveret i en bilulykke og dør midt under en køreprøve. Risikoen er dog meget lav, hvis den psykedeliske psykoterapi gennemføres af kompetente og ansvarlige terapeuter. Normalt er det også farligt at bevæge sig hen over jordoverfladen med 300 km i timen i én meters højde. Men hvis man kører i et moderne højhastighedstog, så er faren forsvindende lille.
Kliniske forsøg med f.eks. psilocybin og MDMA har vist, at stofferne er bemærkelsesværdigt sikre, når de anvendes i et trygt terapeutiske miljø, hvor den enkelte er tilstrækkeligt forberedt på den psykedeliske oplevelse. I en professionelt tilrettelagt psykedelisk terapi råder terapeuterne over en række både synlige og skjulte sikkerhedforanstaltninger. Deres formål er at sikre, at deltagerne kommer igennem forløbet med et positivt udbytte. Det er på den baggrund, at FDA (den amerikanske lægemiddelstyrelse) og EMA (European Medicines Agency) er i færd med at godkende psykedelisk terapi med bl.a. psilocybin og MDMA.
Kan jeg selv lave psykedelisk psykoterapi derhjemme, f.eks. sammen med min partner?
I princippet ja. Men i praksis har erfaringen vist, at det IKKE kan ANBEFALES for begyndere at forsøge at lave psykedelisk psykoterapi på sig selv, sin partner, sin familie eller sine venner. For øvrigt bør man normalt ikke lave terapi med sin partner, familiemedlemmer eller venner, ganske enkelt fordi man selv har for mange ting på spil i relationen.
Hvis man over tid har opbygget en betydelig erfaring med både den psykedeliske medicin og forskellige terapeutiske udviklingsprocesser, så kan det dog godt lade sig gøre. Men selv den erfarne psykonaut kan fra tid til anden have overraskende nytte af at lave sin personlige psykedeliske terapi sammen med en dygtig terapeut der ser ting, som man ikke selv kan få øje på.
Hvor kan jeg læse om forskningen om psykedelisk psykoterapi og psykedelisk medicin?
På vores side med Links og referencer kan du finde henvisninger til websider, hvor du kan læse meget mere om forskningen.
Stacks Image 3577

SOMA SCANDINAVIA


En forening til udbredelse af kendskabet til psykedelisk psykoterapi

ObscureMyEmail